BEGRAVELSESHJÆLP

Både til begravelse og bisættelse

Som en naturlig del af vores job rådgiver vi om begraveleshjælp

Og vi hjælpe med at søge hjælpen fra det offentlige.

Det bedste råd, vi kan give, er imidlertid rettidig omhu – med udgangspunkt i nedenstående information, som er hentet direkte fra borger.dk.

Da formueforholdene fastlåses umiddelbart efter dødsfaldet, kan det nemlig være afgørende at søge rådgivningen og forberede sig i god tid – enten personligt eller som familie. I samråd med dine nærmeste kan du f.eks. under et længerevarende sygdomsforløb foretage visse formuejusteringer, der sikrer dine efterladte retten til begravelseshjælp.

Begravelseshjælpen ydes af bopælskommunen, administreres af Udbetaling Danmark – og beregnes med udgangspunkt i afdødes alder, civilstatus og formueforhold.

Både begravelseshjælp og formuegrænser justeres årligt og er pr. 1. januar 2024 følgende:

Var afdøde over 18 år udgør den maksimale offentlige begravelseshjælp 12.500,-  Og den udbetales efter følgende retningslinier: Efterlader afdøde sig hverken ægtefælle eller børn under 18 år, udbetales der fuld begravelseshjælp ved en formue under 20.950,-. Overstiger formuen dette beløb reduceres begravelseshjælpen gradvist – og bortfalder helt ved en formue på 33.450,-

Efterlader afdøde sig ægtefælle og/eller børn under 18 år, udbetales fuld begravelseshjælp, såfremt ægtefællernes samlede formue er under 41.800,-. Overstiger den samlede formue dette beløb reduceres begravelseshjælpen gradvist – og bortfalder helt ved en samlet formue på 54.300,-

Var afdøde født før 1.april 1957 udbetales et minimumsbeløb på 1.050,-
Var afdøde under 18 år udgør den offentlige begravelseshjælp 10.450,-, som udbetales uanset afdødes eventuelle formue.

Vær opmærksom på, at følgende indgår i formuen:

  • kontanter
  • indeståender i bank(er)
  • værdi af eventuel ejendom
  • værdi af eventuelle andele i andelsboligforening
  • pantebreve samt kursværdi af obligationer og aktier
  • anparter og investeringsbeviser
  • eventuelle engangsudbetalinger som følge af dødsfaldet

Har du spørgsmål eller søger du rådgivning i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os – hvorefter vi afhængig af spørgsmålenes karakter eventuelt vil opfordre dig til at søge ½ times gratis og uforpligtende advokatbistand hos Trolle Advokatfirma (Læs eventuelt mere  i afsnittet EFTER BEGRAVELSEN)

Links til at søge begravelseshjælp(klik her for at se)

Du kan søge om begravelseshjælp, hvis du har fået boet udlagt af Skifteretten
Du kan søge her: Begravelseshjælp (borger.dk)

Hvis man er bedemand eller advokat så forgår søgningen på Virk
Via dette link: Søg begravelseshjælp | Virk

Det siger vores kunder

Længe har jeg haft i tankerne, at jeg ville skrive min ros på din hjemmeside uden at få gjort alvor af det. Nu nærmer vi os treårsdagen for at vi mistede min milde, søde, favnende, accepterende og livsglade mor – og det er en fin lejlighed.

Bedemand og bedemandens opgaver

“Der ligger megen tryghed gemt i at vide, hvad man skal, hvordan og hvornår. Den tryghed gav du os. Følelsen af at arrangere begravelsen helt så den passede til vores mor. Din hjælp var uvurderlig.”

“Tusind tak for din omsorg og strukturerede tilgang, når situationen kræver det. Jeg følte mig midt i chokket og sorgen taget hånd om på bedste vis, og det er noget, jeg har værdsat rigtig meget. Jeg kan på det varmeste anbefale din evne og kompetence til at støtte familier, når døden gør sit indtog og alting midlertidigt bliver svært.”

Tryghed og nærvær!

Lad os hjælpe med at gøre afskeden perfekt!