Hjerting begravelsesforretning

Vi er din lokale bedemand i Hjerting

På en placering lige ved stranden og det smukke Hjerting Badehotel, finder du Hjerting begravelsesforretning. Vi forstår, at det er vores fornemste opgave som bedemand at støtte jer gennem den svære tid, der følger efter at have mistet en kær. Det kan være udfordrende at overskue alle de praktiske ting, der følger med planlægningen af en begravelse eller en anden form for afsked. Men du kan trygt overlade det til os. Vi møder jer med en respektfuld tilgang og står ved jeres side gennem hele forløbet, så I kan fokusere på at tage afsked på den bedst mulige måde.

 

Bedemand Morten Paulsen
Hjerting Badehotel

Vi hjælper med en smuk og personlig afsked

Hos Hjerting Begravelsesforretning ved vi, at at miste en kær person er en af de mest udfordrende oplevelser, man kan gå igennem. Vi er ikke blot bedemænd, men også mennesker, der har oplevet denne smerte og derfor kan relatere til de følelser, vores kunder gennemgår.

Derfor kan vi med stolthed sige, at vores bedemænd har betydelig erfaring med alt, der vedrører begravelser – både gennem deres funktion som bedemænd, men også i deres privatliv. Vi ved, hvor uoverskueligt det kan være at skulle arrangere en begravelse sammen med alle de praktiske ting midt i den dybe sorg. Derfor handler vi hurtigt og tager os tid til at lytte til vores kunder.

Bedemænd med stort lokalkendskab

Her finder du bedemænd, der er født og opvokset i og tæt ved Hjerting, og kender derfor lokalområdet godt. Vi sammarbejder tæt med de lokale virksomheder som Hjerting badehotel og Blomster i Hjerting. Vi hjælper jer med at arrangere en begravelse, der både tager højde for afdødes ønsker og de efterladtes behov. Hos os får I den samme bedemand under hele processen, og vi er detaljeorienterede for at sikre, at begravelsen foregår, som den skal. Vores beliggenhed på Gl. Guldagervej 3 i Hjerting gør det nemt for jer at få styr på alt det praktiske lokalt i Hjerting.

Vi kan også guide jer igennem tjeklister, som kan gøre hele processen mere overskuelig, og vi tager os gerne tid til at forklare alt det, I måske ikke forstår. Vi tager os kun af det, I ønsker, vi skal, og står klar til at hjælpe jer i denne svære tid.

Hjerting kirke indvendig

Hvordan foregår det?

Første møde

Det er op til dig at bestemme, hvor vi skal mødes, så det føles rigtigt for dig. Når vi har talt sammen, sørger vi for, at du får et fuldt økonomisk overblik over både udgifterne til bedemanden og de udgifter, der kan forventes fra andre kilder.

Planlægning

Efter vores første møde tager bedemanden straks kontakt til kordegn, præst og kirkegård for at undersøge mulighederne for højtideligheden. Bedemanden vender hurtigst muligt tilbage, så du kan dele detaljer om arrangementet med familie og venner.

Afsked

Før højtideligheden vil kisten blive transporteret fra hjemmet, sygehuset eller hospice til kapel eller kirke. Du har mulighed for at følge rustvognen på denne tur, og vi kan aftale en speciel rute. Hvis det er relevant, kan vi gøre et kort stop ved afdødes hjem eller et andet sted, der havde særlig betydning for afdøde.

Hvad kan vi hjælpe med?

Rustvognskørsel

Uanset hvor afdøde er gået bort – i eget hjem (herunder plejecenter), på hospice eller på hospitalet – kan vi hjælpe med at afhente afdøde.

Udbringning af urne

Efter kremationen tilbyder vi at afhente urnen på krematoriet og bringe den til den ønskede kirkegård. Hvis der er valgt askespredning, kan vi enten bringe urnen til de efterladte eller selv stå for askespredningen.

Kisteilægning

Hvis afdøde er afgået ved døden i eget hjem (inklusiv plejecenter og hospice), vil bedemanden bringe kisten til stedet og sørge for, at afdøde bliver i kisten. Der vil være mulighed for at afholde en afskedssang fra hjemmet til ære for afdøde.

 

 

Priser & Pakker

De viste prisoverslag er eksempler, men vi kommer gerne med et overslag der er lavet til dig efter dine ønsker.

 

Eksempler

Vores kunder siger

“Vi vil varmt anbefale dig som bedemand til andre bekendtskaber, da vi synes, du er en behagelig og sympatisk mand, der udfører sit embede til stort UG. Det har været rart, at vi har haft dig at støtte os til med diverse spørgsmål, og at du har klaret alt det praktiske. Du sætter dig fuld ud ind i de pårørendes situation og rådgiver yderst tilfredsstillende.”

Grete

“Der ligger megen tryghed gemt i at vide, hvad man skal, hvordan og hvornår. Den tryghed gav du os. Følelsen af at arrangere begravelsen helt så den passede til vores mor.

Din hjælp var uvurderlig.”

Irene og John

“Jeg synes, at hele forløbet var rigtig fint. Fra vi var på plejehjemmet, til du kørte væk med min mor. Du guidede os igennem, så alt var så rart for os.”

Lise

Kirker i Hjerting og omegn

Der er ikke to kirker der der ens, og er du i tvivl om hvilken èn, den afdøde skal begraves på eller bisættes fra, så kan det være godt at snakke med en bedemand fra Hjerting. Vi kender graveren, og vil støtte dig i at finde frem til den rigtig beslutning, og det rigtige sted. Her er nogle af kirkerne i Hjerting og omegen.

Hjerting Kirke
Hjerting Byvej 13
6710 Esbjerg V
Telefon: 75 11 51 44

Guldager Kirke
Kirkevænget 7
6710 Esbjerg V
Telefon: 75 11 61 90

Sædden Kirke
Fyrvej 30
6710 Esbjerg V
Telefon: 75 15 01 51