MIN SIDSTE VILJE
Gennem livet oplever vi dødsfald, begravelser og bisættelser, ser sørgende efterladte og deltager i mindehøjtideligheder – og gør os vel også tanker om vores egne ønsker om vores farvel til livet. Men deler vi tankerne med vores nærmeste?
Desværre ikke altid … for selvom det er en rigtig god beslutning at få taget stilling, så kan døden være svær at tale om. Derfor er her vores varmeste opfordring til at overveje “Min sidste vilje”: Et smukt sted at tage stilling, samle dine personlige ønsker, sikre dine pårørende ro til at tage en smuk og værdig afsked – og samtidig også et smukt sted, at sende en sidste hilsen og et farvel til livet.
“Min sidste vilje” er et lille hæfte, som findes både i en trykt version og i en digitalt udgave. Hæftet har til opgave at hjælpe pårørende med at opfylde den afdødes sidste ønsker, og kan i mange tilfæde bringe lidt ro til en ellers udfordrende tid.
Hvad indeholder “Min Sidste Vilje”?
Hæftet guider dig gennem en række vigtige emner såsom valg af begravelsesform, ønsker til ceremonien, salmer eller musik og eventuelle særlige beskeder til dine pårørende. Du kan også notere kontaktoplysninger på personer, du ønsker skal informeres, og præferencer omkring blomster, tøj eller donationer i stedet for blomster.
Den digitale Min Sidste Vilje kan downloades helt gratis og helt uforpligtende. Hvad enten du udfylder “Min Sidste Vilje” elektronisk eller som fysisk hæfte, kommer du omkring alle de praktiske og personlige spørgsmål, der opstår i forbindelse med et dødsfald – og du får redskaber til at tage stilling og hjælpe de efterladte med at skabe de smukkeste rammer om det sidste farvel. Uden forvirring og forhastede beslutninger truffet midt i sorgen og den svære situation.
Sådan udfylder du “Min Sidste Vilje”:
- Du downloader dokumentet, der passer til dit område i højre side af denne artikel.
- Du udskriver dokumentet. Dette kan du gøre hjemme eller vi kan udlevere et eksemplar til dig i forretningen.
- Efterfølgende skal du udfylde dokumentet, herunder alle de relevante felter. Dette kan du gøre hjemme i fred og ro, alene eller sammen med andre.
- Når du er færdig med at udfylde “Min Sidste Vilje” kan du vælge at opbevare hjemme eller hos os. Blot du husker at nævne “Min sidste vilje” for dine nærmeste.
Ved at udfylde “Min Sidste Vilje” hjælper man ikke kun sig selv, men også sine pårørende der står midt i den svære situation og skal træffe beslutninger i forbindelse med en begravelse eller bisættelse.
Når dine ønsker er nedskrevet, skaber det klarhed for de efterladte
Når du vælger at udfylde alle punkterne i skemaet i den digitale Min Sidste Vilje, gør du det lettere for dine nærmeste at tage hånd om din sidste afsked. I en tid præget af sorg og mange beslutninger kan de pårørende forholde sig til dine konkrete ønsker, og det skaber tryghed og overskuelighed. Det er også muligt at give bedemanden fuldmagt til at varetage de praktiske opgaver, så familien i højere grad kan fokusere på det følelsesmæssige farvel. Med Min Sidste Vilje – uanset om den er digital eller fysisk – bliver det langt nemmere at tage afsked på dine præmisser.
Derfor er det vigtigt at tage stilling i tide
Når beslutninger træffes i god tid, skabes der en følelse af tryghed og kontrol. Det kan give stor ro at vide, at ens sidste ønsker er skrevet ned, så de efterladte ikke skal være i tvivl om noget. Mange pårørende oplever det som en lettelse, når der findes klare retningslinjer i en tid fyldt med sorg.
Du skal blot huske, at “Min Sidste Vilje” ikke er juridisk bindende, men kun en måde at få indflydelse på din egen begravelse og en måde at hjælpe dine pårørende med de mange svære valg. De fleste pårørende ønsker nemlig at efterkomme den afdødes ønsker når de skal arrangere begravelsen, hvilket i mange tilfælde bliver nemmere med “Min Sidste Vilje”.
Har du brug for hjælp, kan du rette henvendelse til os og få rådgivning, både i butikken eller over telefonen – Du kan udfylde hæftet med eller uden vores medvirken.
Få hjælp og vejledning hos os
Vi står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller brug for en personlig samtale om dine ønsker. Vi tilbyder både vejledning i butikken og over telefonen, og vi kan også hjælpe dig med at udfylde dokumentet, hvis du ønsker det. Din fred og dine ønsker er vigtige for os.
Kontakt os gerne på 75 56 57 00 for uddybende information eller en personlig aftale.
Har du brug for yderligere information, kan du også besøge Landsforeningen Liv & Døds hjemmeside. Find den her.
